Kranservice – Øg trygheden og undgå dyre driftsstop

Kranservice

Som for alt andet produktionsudstyr er det også nødvendigt med eftersyn og service på kraner. Det årlige lovpligtige eftersyn holder kranerne ved lige, men skal virksomheden undgå nedetid, er det vigtigt at kranerne også vedligeholdes efter forbrug.

Med regelmæssig serviceeftersyn og vedligehold fra AB Kransystem kan du forebygge dyre driftstop. Vi kender kranernes levetid og servicebehov ift. anvendelsesgrad, og vi er i stand til at tage ting i opløbet i stedet for først at skulle tage stilling til det, når skaden er sket.

Du kan med fordel lade os styre dine servicebesøg, således dine ABUS kraner altid kan yde deres bedste. Periodiske og forebyggende eftersyn vil altid være den optimale løsning og vil i den sidste ende spare dig for både tid og penge.

Uddannede specialister øger dine kraners levetid

Vores servicemontører uddanner og certificerer sig kontinuerligt gennem ABUS uddannelsesprogram, så de altid er opdaterede med den nyeste viden fra producenten. Hos AB Kransystem er vi desuden medlem af Kranbranchen. Her har vi adgang til ny viden, når der opdateres på regler og lovgivning og og desuden mulighed for deltagelse i brancheuddannelser.

Det betyder, at du med teknikere fra AB Kransystem altid er sikret, at det er kompetente og certificerede medarbejdere, der udfører service på kranerne.

Med en serviceaftale hos AB Kransystem kan du passe godt på dine kransystemer. Hos os møder du ABUS-uddannede specialister, som er uddannet specifikt til at kunne aflæse kranernes servicebehov og dermed yde den service, der gør at vores kunder får fuldt udbytte af deres ABUS kran.

Hvad enten det er en ABUS kran eller en kran fra et andet mærke, så kan vi være behjælpelige med et grundigt eftersyn og service af kranen.

Kan det svare sig at renovere en kran?

Om det kan svare sig at renovere en kran kan være meget individuelt fra kran til kran. Vi tager et kig på kranens tilstand, driften af kranen og brugen og ud fra dette kan vi vurdere, om det kan svare sig at renovere kranen.

Vores analyse og dertilhørende forslag kan omfatte udskiftning af kransystemets talje, køremaskineri og el-udrustning. Foruden dette kan forslaget omfatte ny installation af frekvensomformere, radiostyring og lastvisning via display eller anbefalinger til ekstraudstyr for at forbedre kransystemets udførelse af arbejdsopgaver.

Serviceaftale

Med regelmæssige serviceeftersyn og vedligehold fra AB Kransystem kan du forebygge dyre driftstop og sikre, at dine kraner altid kan yde deres bedste over hele deres levetid.

Hos AB Kransystem tilbyder vi kundetilpassede serviceaftaler, hvor antallet af serviceeftersyn er afstemt ift. kranernes anvendelse, og ved at anvende vores erfarne og ABUS-autoriserede teknikere er du sikret både kvalitet og effektivitet i udførelsen.

 

Reservedele til kraner

Vi kan levere reservedele direkte fra vores lager i Aalborg og hvis vi i et sjældent tilfælde ikke skulle have reservedelen på lager, så vil den blive sendt med ekspresfragt fra ABUS’ fabrik i Tyskland og vil være fremme i løbet af max 24 timer.

På den måde kan du hurtigt få repareret din kran og sikre, at nedetiden ikke bliver længere end højst nødvendigt.

Kontakt os i dag

Tag kontakt til os, hvis du er interesseret i at vide mere om vores serviceaftaler eller ønsker at oprette en. Vores erfarne og dygtige personale vil rådgive, vejlede og besvare alle dine spørgsmål vedrørende vores service og eftersyn af kransystemer. Alt sammen med branchens højeste serviceniveau.