Job hos AB Kransystem

Engageret og erfaren servicetekniker med sans for kvalitet søges

Opslået den 5. februar 2021

Vi søger en ny kollega hos AB Kransystem. En erfaren servicetekniker, som skal blive en del af et af (kran)branchens bedste teams. Vi er et mindre firma med base i Aalborg, der stræber efter at yde branchens bedste service. Vi har mange års erfaring i salg og servicering af kransystemer i Danmark, samt stor teknisk specialviden. Vi vægter fleksibilitet, pålidelighed og tryghed højt og stræber altid efter at levere gennemtænkte løsninger, der har til formål at skabe tryghed, god ergonomi og brugeroplevelse.

Arbejdsopgaverne

Som servicetekniker hos AB kransystem vil dine arbejdsopgaver være alsidige og byde på gode faglige udfordringer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være/involvere:

  • Udføre lovpligtige eftersyn og forebyggende vedligehold af alle typer og fabrikater af kransystemer.
  • Fejlsøgning og reparation af kranernes elektriske og mekaniske dele.
  • Montage og idriftsætning af nye ABUS krananlæg.
  • Vejlede kunderne i forbindelse med renovering og opgradering af eksisterende kraner eller kransystemer.
  • Primært arbejde i det jyske og fynske område.

Kompetencerne

Vi har som virksomhed en række krav og ønsker til vores ideelle serviceteknikers kompetencer.

Som servicetekniker hos AB kransystem skal du have:

  • Erfaring i at arbejde med elektriske anlæg – ideelt med en baggrund som elektromekaniker, industrielektriker el.lign.
  • Erfaring med at færdes i højden i lift eller på stillads – en stor del af arbejdsopgaver vil blive udført på denne måde.
  • Kørekørt, dette er et absolut krav. Har du også trailerkort, truckcertifikat og krancertifikat vil det være en fordel.

Det vil være en fordel, hvis du har/er:

  • Erfaring med servicearbejde – gerne med branchekendskab.
  • Evne til at arbejde selvstændig og struktureret.
  • God evne til at planlægge og samarbejde med kollegaer, da en meget stor del af arbejdet planlægges af dig selv.
  • Fleksibel og er indstillet på varierede arbejdstider.
  • Gode kundskaber i engelsk, og gerne tysk, da du vil skulle kommunikere en del med ABUS i Tyskland.
  • Aldersmæssigt mellem 30 og 50 år, da dette vil passe godt ind i vores team.
  • Bopæl i det midtjyske, da det vil give dig mindre transporttid.
  • God til at skabe kunderelationer.

Hvad kan vi give dig?

Som medarbejder hos AB kransystem, bliver du en del af et af branchens bedste teams og får du en arbejdsplads med et godt sammenhold, hvor gensidigt hensyn og respekt er i førersædet.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et job med en stor selvstændighed og frihed til at planlægge din egen hverdag.
  • Mulighed for at præge firmaets udvikling – da vi er et mindre firma med få ansatte, har vi tid til at lytte til dine meninger, forslag og holdninger.
  • En travl og spændende hverdag, som man sjældent kan forudse og derfor altid vil byde på gode udfordringer.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, som altid udfører det bedste job, og som har et godt sammenhold.
  • Løbende efteruddannelse hos blandt andet ABUS Kransysteme i Tyskland.
  • En fornuftig løn i henhold til din kvalifikationer, samt pensionsordning, servicebil, PC og mobiltelefon – servicebilen med værktøj, sakslift og trailer står allerede klar til anvendelse.

   

For mere information eller spørgsmål kan du tage kontakt til Kurt Pedersen på tlf. 30 68 11 13, eller mail kp@abkransystem.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på tj@abkransystem.dk.

Kontakt os

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os